§ 5. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen beskikker landsdækkende korps af censorer, og et censorkorps kan omfatte flere beslægtede uddannelser.

• Styrelsen beskikker censorerne efter rådgivning og vurdering af censorledelserne. Censorledelsen skal bl.a. sikre censorkorpset sammensætning i en ligelig fordeling imellem kvinder og mænd, sikre indstilling der repræsentere aftagerfeltet og hvis det er relevant indstille censorer fra udenlandske institutioner
• Det er styrelsen, der har hjemlen til at beskikke censorer – formandskaberne indstiller kun- og kun efter gældende regler.

• OBS: Censorledelserne skal være opmærksomme på den begrænsede kompetence. Indstilling af censorer skal altid ske med afsæt i et oplyst grundlag i forhold til ansøgers kompetencer. Censorledelserne skal sikre denne praksis igennem censorallokeringssystemet.

Stk. 2. Indstilling om beskikkelse af censorer sker fra korpsets censorledelse på baggrund af bl.a. forslag fra medlemmer af korpset, uddannelsesinstitutioner og via offentlige opslag i relevante medier.

• Censorledelsen rådfører sig med institutionerne forud for indstillingen af censorer til beskikkelse. Censorledelsen skal have et helhedsorienteret perspektiv rettet mod at erhvervsakademierne skal anvende landsdækkende censorkorps, hvorfor det må forstås at en enkel institution ikke alene kan definere behovet. Censorledelsen skal være proaktive i indstillingen af det samlede censorkorps.
• OBS: Bestemmelsen er således ikke hjemmel til at pege på bestemte censorer til konkrete eksaminer.
• Dette sker løbende og efter behov. Det er meget vigtigt at censorledelsen er i kontakt med uddannelsesinstitutionerne og følger med i den løbende udvikling i forhold til eksisterende uddannelser og nye beslægtede uddannelser.
• Det er styrelsen der har hjemlen til at beskikke censorer – formandskaberne indstiller kun- og kun efter gældende regler
• Det er vigtigt, at censorledelsen sikre et passende antal censorer for den kommende 4-årige periode. Dette sker i et samspil imellem Censorsekretariatet og censorledelsens fælles kendskabsgrad i forhold til behovet for beskikkede censorer og i forhold til afholdelse af ekstern censur.
• Supplerende censorer i perioden sker fx ved ændringer i studieordninger og- eller lign.
• Det er styrelsen der har hjemlen til at afbeskikke censorer – formandskaberne indstiller kun- og kun efter gældende regler.
• Ved periodens udløb ophører beskikkelsen automatisk, hvorefter at censorerne har mulighed for at søge genbeskikkelse.
• Censorledelsen har ikke ret til at stille en censor passiv heller ikke selvom en censor er indstillet til afbeskikkelse, dette betyder at censor fortsat skal afvikle evt. allokererede opgaver og ligeså kan tilbydes nye allokeringer.

Stk. 3. Beskikkelse af korps for nye uddannelser sker efter indstilling fra den eller de institutioner, der er blevet godkendt til at udbyde uddannelsen. Ved den første beskikkelse af et nyt korps varetages indstilling af censorer af institutionen og/eller institutionerne i fællesskab.

Stk. 4. Censorerne beskikkes for en 4-årig periode. Beskikkelsen udløber automatisk.

Stk. 5. Ved hver ny beskikkelsesperiode udskiftes mindst en fjerdedel af censorerne i korpset. Der kan dog inden for perioden beskikkes supplerende censorer, herunder i de tilfælde hvor nye godkendte uddannelser skal tilknyttes korpset. De supplerende censorers beskikkelsesperiode udløber automatisk, når det samlede korps´ beskikkelsesperiode udløber.

Stk. 6. Censorledelsen kan i særlige tilfælde udpege censorer til enkeltstående censuropgaver (ad hoc beskikkelse), selvom censoren ikke er beskikket af styrelsen, hvis censuropgaven kræver, at censor besidder særlige faglige kompetencer.

§ 7. For at blive beskikket som censor skal personen have:

1) aktuelt kendskab til uddannelsens grundlæggende faglighed, formål og metoder,
2) specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen,
3) aktuel viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov, og
4) samme eller højere uddannelsesniveau som den uddannelse, hvor pågældende skal virke som censor.

• §7 gør sig særligt interessant i forhold til at et censorledelsen indstiller en ansøger til styrelsen. Det er afgørende, at censorledelsen sikrer, at alle kompetencer er tilstede og disse er dokumenterede inden en ansøger indstilles til styrelsen. Oplever en censorledelse at ansøgningen ikke er tilstrækkelig oplyst, er det særligt essentielt at disse efterspørges ved ansøger.
• Det er censorledelsens opgave gennemgå censor- og eksaminatorrapporter efter at censor har gennemført ekstern censur.
• Bliver censorledelsen opmærksomme på forhold der er kritisable eller kritiske i forhold til uddannelses mål-, censors kompetencer og eller adfærd, skal dette behandles og skal altid ske i henhold til forvaltningsretlige regler og bestemmelser. Censorledelsen skal sikre en korrekt sagsbehandling. Sagsbehandlingen skal altid ske på et oplyst grundlag koblet med hvilke bestemmelser censorledelsen finder overtrådt og med henvisning til gældende lovgivning inden for området. Det er vigtigt at alle sagens parter er hørt inden indstilling til styrelsen, da dette er en væsentlig del af at sikre det oplyste grundlag. Bemærk at sagens parter skal høres indtil at sagen ikke længere bringer nye oplysninger, det vil i praksis sige at en høring af sagens parter kan finde sted over flere omgange.

§ 11. En censor skal
1) virke som censor ved uddannelsens eksterne eksamener og prøver, jf. §10,
2) bistå censorledelsen med at rådgive om uddannelsernes eksamensformer,
3) ved eksamensterminens afslutning afgive beretning om eksamensforløbet til uddannelsesinstitutionen til brug for dennes løbende kvalitetssikringsarbejde og til censorledelsen til brug for årsberetningen, jf. § 15, stk. 1, nr. 4,
4) medvirke ved behandling af faglige klager og anker over eksamen og prøver, og
5) orientere institutionen ved mistanke om eksamenssnyd.

§ 14. For hvert censorkorps vælges af og blandt censorerne en censorledelse bestående af en forperson og en eller flere næstforpersoner. Censorledelsen vælges for en 4-årig periode svarende til censorkorpsets beskikkelsesperiode. Censor kan kun vælges til én censorledelse. Til censorledelse kan ikke vælges bestyrelsesmedlemmer eller ledende medarbejdere ansat på de videregående uddannelsesinstitutioner som f.eks. studieleder, institutleder eller dekan.

Stk. 2. Den institution, som varetager sekretariatsfunktionen for uddannelsen, eller censorsekretariatet, jf. § 19, forestår og afholder valget samt underretter Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og relevante institutioner om valget.
Stk. 3. Valg af censorledelse finder sted snarest muligt efter nybeskikkelse af korpset.
Stk. 4. Afgår censorledelsen skal opgaver og relevante dokumenter overdrages til den nye censorledelse.
Stk. 5. Ved læreruddannelsen vælges en næstforperson inden for hvert af uddannelsens obligatoriske fag i grundfaglighed med ekstern censur samt for hvert undervisningsfag. For pædagoguddannelsen vælges et antal næstforpersoner, der samlet dækker uddannelsens dele med ekstern censur.
Stk. 6. Korpsets forperson og næstforperson/-er danner censorledelsen. Det skal tilstræbes, at mindst en i censorledelsen er aftagercensor.
Stk. 7. Censorledelsen repræsenterer korpsets censorer over for institutionerne og styrelsen.

• Den siddende censorledelse i indeværende periode skal være opmærksomme på at det er de, som vurderer samtlige ansøgninger til kommende periode og efterfølgende indstiller ansøgere til beskikkelse ved styrelsen.
• Hvis både censorforperson og censornæstforperson ønsker at genopstille deres kandidatur til kommende periode er det i praksis Censorsekretariatet der afholder valget.
• Dog er det altid Censorsekretariatet der varetager den administrative del af censorledelsesvalget, uanset om der er tale om en genopstilling eller om det er første gang at en kandidat melder sit kandidatur. Censorsekretariatet meddeler styrelsen valgets resultat og offentliggør efterfølgende resultatet på Censorsekretariatets hjemmeside.
• Censorledelsen skal være opmærksomme på at censorernes beskikkelse for indeværende periode ophører automatisk.
• Hvis en censor ansøger om genbeskikkelse og denne afvises, er censorledelsen forpligtet til at komme med en begrundelse herfor i henhold til gældende bestemmelser.

§ 16. Censorledelsen, evt. med bistand fra censorsekretariatet, jf. § 19 fordeler efter samråd med uddannelsesinstitutionen eller uddannelsesinstitutionerne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset. Ved fordelingen tages der hensyn til eventuelle særlige forudsætninger med hensyn til censors fagkyndighed i forbindelse med de enkelte eksamener og prøver.

• Censorsekretariatet yder administrativ bistand til censorledelserne i forhold til allokering af ekstern censur. Sekretariatet fungere som koordinerende bindeled imellem censor og uddannelsesinstitutionen. Censorsekretariatet vil løbende rette henvendelse til censorledelserne i forhold til at indhente relevant fagspecifik viden i forhold til at varetage den nødvendige allokeringer på vegne af censorledelserne.
• Censorsekretariat vil i mangel på censorer i forhold til en forstående allokering rette henvendelse til censorledelserne, såfremt at der viser sig et behov for at inddrage fagspecifikke kompetencer inden for faget eller området.
• Dette sikre censorallokeringssystemet ud fra indtastede data, herunder hensynet til censorers ansættelsesforhold. Dog skal den allokerede censor og uddannelsesinstitutionerne generelt altid være opmærksomme på at allokeringssystemet kun kan foretage kontrol ud fra indtastede data, hvorfor de involverede altid er forpligtet til at oplyse Censorsekretariatet, såfremt der opstår inhabilitet omkring censoratet.
• Allokeringssystemet sikre dette ud fra indtastet allokeringsalgoritme og som er jf. gældende retningslinjer for området, dog skal det bemærkes at censor altid har ret til at frasige sig en forespørgsel om et forestående censorat.
• Allokeringssystemet opererer uafhængigt og tager ikke hensyn til forudgående aftaler, hvilket i praksis betyder at subjektive forespørgsler om samme ikke bliver indfriet.
• Kun styrelse kan diktere dette, Censorsekretariatet som yder administrativ bistand på vegne af censorledelserne, kan ikke fravige denne bestemmelse kun efter afgørelse fra styrelsen.
• I praksis er det meget vigtigt at uddannelsesinstitutionen i udpegningen af ny censor overholder gældende bestemmelser fx, må censor heller ikke i sådanne tilfælde være ansat på eksamensafholdende institution, ej heller være uden fagspecifik viden. Det er yderst vigtigt at Censorsekretariatet får øjebliklig besked om at censor er udpeget, således at Censorsekretariatet på vegne af censorledelserne kan sikre de nødvendige foranstaltninger i forhold til bestemmelserne omkring en ad beskikkelse.

Stk. 2. Censuropgaverne fordeles, således at censor jævnligt og mindst hvert andet år tilbydes censuropgaver.
Stk. 3. Hvis korpset dækker flere uddannelsesinstitutioner, skal censorerne så vidt muligt tilbydes censuropgaver ved mere end en institution i beskikkelsesperioden.

§ 17. Ved fordeling af censuropgaver, jf. § 16, skal det påses, at censor ikke aktuelt eller inden for de sidste 2 år har været ansat ved den uddannelsesinstitution, hvor pågældende skal virke som censor. Det skal ligeledes påses, at bedømmere ikke varetager censuropgaver for hinanden (gensidig censur). Der foreligger gensidig censur, når de samme bedømmere skiftes til at være henholdsvis eksaminator og censor for hinanden ved flere på hinanden følgende eksamener.

Stk. 2. Medlemmer af institutionens bestyrelse kan ikke virke som censorer ved institutionens uddannelser. En adjungeret professor, adjungeret lektor eller en emerita/emeritus kan ikke virke som censor ved det universitet, hvor vedkommende er adjungeret eller emerita/emeritus.

Stk. 3. Censorledelsen kan undtagelsesvist tilbyde en censuropgave til en censor, som har været ansat på samme institution inden for den seneste 2-årige periode, hvis censor kan bekræfte ikke at have undervist de pågældende studerende i uddannelseselementet eller faget, eller have været vejleder for eksaminanderne.

Stk. 4.
1)at der inddrages censorer fra flere institutioner og censorer fra det relevante arbejdsmarked (aftagersensorer), og
2) at der jævnligt inddrages nye censorer.

Ved en censors pludselige forfald:
§13. Uddannelsesinstitutionen udsætter som hovedregel en eksamen/prøve, der skal bedømmes med ekstern censur, hvis censor melder pludseligt forfald, og censorledelsen ikke kan skaffe en erstatningscensor.

Stk. 2. Hvis institutionen vurderer, at eksamen/prøven ikke kan udsættes eller afholdes digitalt, kan institutionen undtagelsesvist udpege en person som censor, hvis personen opfylder kravene i § 7 og § 17, stk. 1, eller kan bekræfte at kravene til censor i § 17, stk. 3, overholdes. Institutionen skal hurtigst muligt orientere censorledelsen om udpegningen.

§ 10. Censor skal påse,

1) at eksamener og prøver gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og
2) at de studerende får en ensartet og korrekt behandling, herunder at deres præstation får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne for karaktergivning i bekendtgørelse om karakterskala ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, eller hvor eksamen/prøven er bedømt efter regler fastsat i den pågældende uddannelses eksamensbekendtgørelse eller uddannelsens regler.

Censors vigtigste rolle er at bidrage til kvalitetssikring og ensartethed på uddannelsen.

• At den studerende får en fair og uvildig bedømmelse.
• At uddannelsernes prøver sker i overensstemmelse med fastsatte mål og krav.
• At prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler.
• At du som censor lever op til værdighedskrævet.

§10.

Stk. 2. Konstaterer censor, at ovenstående ikke er opfyldt, afgiver censor beretning herom til uddannelsesinstitutionen med kopi til censorledelsen.

• I praksis skal censor efter endt censur udfylde en censorrapport via allokeringssystemet. Rapporten vil herefter automatisk være tilgængelig for henholdsvis:
  • Censor selv
  • Eksaminator
  • Censorledelsen
  • Uddannelsesinstitutionen
  • Censorsekretariatet
• OBS censorrapporten danner bl.a. grundlag for censorledelsernes årsberetning til uddannelsesinstitutionerne.
• Censor og eksaminator skal igennem forløbet gøre notater om præsentationer og karakterfastsættelse. Notaterne skal opbevares i ét år, og er til personlig brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Censorer skal endvidere være opmærksom på, at de studerende kan bede om aktindsigt i selve noterne i forbindelse med en evt. klagesag
• Censor skal altid være opmærksomme på at der foruden gældende studieordning og eksamensbekendtgørelsen også skal være opmærksom på anden lovgivning som supplere disse, fx forvaltningsloven, tjenestemandsloven, karakterbekendtgørelse m.fl.

§11.
Stk. 2. Censor gør i henhold til eksamensbekendtgørelsernes regler notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug ved institutionens sagsbehandling i tilfælde af en eventuel klagesag. Censor skal udlevere notaterne, hvis den eksamensafholdende institution anmoder herom.

Stk. 3. Censors virksomhed er omfattet af de forvaltningsretlige regler, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt, og databeskyttelsesretlige regler.

Censor skal altid være opmærksomme på at der foruden gældende studieordning og eksamensbekendtgørelsen også skal være opmærksom på anden lovgivning som supplerer disse, herunder eksempelvis forvaltningsloven, tjenestemandsloven, karakterbekendtgørelse m.fl.

§ 4.
Stk. 2. På institutionens hjemmeside skal censorkorpsets medlemmer have adgang til opdaterede oplysninger om de enkelte uddannelser, denne bekendtgørelse, uddannelsens eksamensbekendtgørelse, karakterskalabekendtgørelsen, uddannelsesbekendtgørelsen, uddannelsens studieordning samt andet materiale, der har betydning for censorernes virksomhed.

• Hver uddannelsesinstitution skal have oplysninger tilgængelig for censor på deres hjemmeside, således at censor har alle nødvendige oplysninger til rådighed. Censorsekretariat søger at oplyse eller henvise til gældende regler, således at censor også denne vej kan sikre de nødvendige oplysninger.
• Når en allokering har fundet sted, er det den eksamensafholdende institution der i praksis foretager efterfølgende kontakt til censor. Her er det vigtigt, at institutionen forsyner censor med al nødvendig information og materiale. Hvis censor konstaterer mangel på oplysninger, anbefaler Censorsekretariatet, at censor hurtigst muligt tager kontakt til institutionen herom.

Stk. 4. Inden en eksamen/prøve afholdes informerer institutionen censor om de gældende regler for uddannelsen og sørger for, at censor modtager alt relevant materiale til brug for censors virksomhed

• Når en allokering har fundet sted, er det den eksamensafholdende institution der i praksis foretager efterfølgende kontakt til censor. Her er det vigtigt, at institutionen forsyner censor med al nødvendig information og materiale. Hvis censor konstaterer mangel på oplysninger, anbefaler Censorsekretariatet, at censor hurtigst muligt tager kontakt til institutionen herom.

§ 18. Uddannelsesinstitutionerne dækker udgifterne til censorernes og censorledelsernes virke, jf. § 11, § 15 og § 16. Honoreringen sker efter det til enhver tid gældende cirkulære om censorvederlag og Finansministeriets skrivelse af 13. februar 1996 til Undervisningsministeriet om vederlæggelse af formandskab for censorkorpsene for visse videregående uddannelser.

• Censorledelserne honoreres engang årligt af Danske Erhvervsakademier, administrationen af denne fortages af Censorsekretariatet.
• Andre udgifter i form af afholdte aktiviteter aftales af censorledelserne og med Censorsekretariatet.
• Tjenesterejser udbetales løbende og efter gældende regler.
• Ekstern censur afregnes af den eksamensafholde institution og i henhold til censorcirkulæret.
• Ankenævnsdeltagelse afholdes delvist af Censorsekretariatet og den eksamensafholdende institution.
  • Censorsekretariatet afholder udgiften for de udpegede censorer.
    Uddannelsesinstitutionen afholder udgiften for dem, der udpeges af institutionen