Censorforpersonskaberne
Censorforpersonskaberne skal, som led i kvalitetssikringen af uddannelserne, r√•dgive Uddannelses- og Forskningsstyrelsen ved beskikkelse af censorer, samt r√•dgive uddannelsesinstitutioner og Uddannelses- og Forskningsministeriet om uddannelsernes kvalitet og hensigtsm√¶ssighed i forhold til arbejdsmarkedet og videre uddannelsesforl√łb, hvilket sker p√• baggrund af censorrapporterne.
Et censorforpersonskab afgiver en √•rlig beretning til uddannelsesinstitutionerne p√• baggrund af rapporterne, og desuden besvare h√łringer om v√¶sentlige √¶ndringer i uddannelsernes bekendtg√łrelser og studieordninger samt afholde censorm√łde mindst hvert andet √•r m.m.

Arbejds- og opgavebeskrivelse for censorforpersonskabernes virke i relation til censorinstitutionens interesser og praksis

Arbejds- og opgavebeskrivelsen tager prim√¶rt afs√¶t i kapitel 3 i censorbekendtg√łrelsen. Dette kapitel er s√¶rligt essentielt for censorforpersonskabernes virke hos Erhvervsakademierne og Professionsh√łjskolerne, men er som sagt kun et udsnit af den samlede bekendtg√łrelse. Beskrivelsen er fortolket i henhold til samspillet imellem, hvorledes praksis finder sted for censorernes virke, censorforpersonskabernes ansvarsomr√•de og i forhold til g√¶ldende lovgivning.

Foruden opgaver dikteret direkte af censorbekendtg√łrelsen afholder censorforpersonskaberne ogs√• en r√¶kke andre aktiviteter i form af censorforpersonskabsm√łder, netv√¶rksm√łder, √•rligt m√łde i Styrelsen, sagsbehandling vedr. afbeskikkelsessager, anken√¶vnsdeltagelse, introduktionsm√łder af nybeskikkede censorer m.fl. Alle aktiviteter er et led i den samlede kvalitetssikring. Censorforpersonskaberne er vigtige bidragsydere til at skabe relevans og ensartethed p√• de tekniske og merkantile uddannelser.

Som led i kvalitetssikringen af uddannelserne skal censorforpersonskaberne bl.a.:

  • Indstille censorer til beskikkelse ved Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
  • R√•dgive uddannelsesinstitutioner og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om uddannelsernes kvalitet, relevans og hensigtsm√¶ssighed i forhold til arbejdsmarkedet og videre uddannelsesforl√łb p√• baggrund af censorrapporterne
  • Afgive en √•rlig beretning til uddannelsesinstitutionerne p√• baggrund af censorrapporterne
  • Besvare h√łringer om v√¶sentlige √¶ndringer i uddannelsernes bekendtg√łrelser og studieordninger
  • V√¶re til r√•dighed for hverv med tilknytning til censorvirksomheden samt medvirke til en l√łbende dialog om udviklingen p√• uddannelserne og/eller fag.

Derudover kan censorforpersonskaberne hj√¶lpe med at v√¶re opm√¶rksomme p√•, at der ikke bruges interne censorer til eksterne pr√łver, da dette ikke er tilladt, jf. censorbekendtg√łrelsens ¬ß22, stk. 2.

Yderligere information vedr. censorforpersonskabernes virke

Dette er en arbejds- og opgaveskrivelse for censorforpersonskaberne. Opgavebeskrivelsen tager afs√¶t i censorbekendtg√łrelsens ¬ß20, ¬ß21 og ¬ß22 og sker i relation til samarbejdet imellem uddannelsesinstitutionerne, Censorsekretariatet og censorforpersonskaberne.

Hensigten er at tydeligg√łre relevante regler. Det er dog vigtigt ikke at forveksle, at alle regler er beskrevet i dette. Det fulde regelgrundlag er beskrevet i eksamensbekendtg√łrelsen, censorbekendtg√łrelsen og anden relevant lovgivning i relation til censorvirksomheden.

Personkreds

Eksamensbekendtg√łrelsen og censorbekendtg√łrelsen g√¶lder for alle censorforpersonskaber i regi af Erhvervsakademiernes Censorsekretariat.

Værdighedskravet - krav til censorforpersonskabernes adfærd i det offentlige

I egenskab af hvervet som censorforperson eller censorn√¶stforperson, kr√¶ver det beskikkelse som censor. Som beskikket censor, herunder hvervet som censorforperson eller censorn√¶stforperson (censorforpersonskabet), er man forpligtet til at overholde de regler og principper, der g√łr sige g√¶ldende for hvervets gennemf√łrelse. Det forventes ogs√•, at man b√•de p√• arbejdet og i fritiden udviser adf√¶rd, der er passende i forhold til stillingen.

Censorforpersonskabet skal i sit arbejde altid f√łlge g√¶ldende lovgivning som bekendtg√łrelsen af lov om tjenestem√¶nd:

§ 10. Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for dennes stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.

Censorforpersonskabet har pligt til at udf√łre arbejdet i overensstemmelse med offentlige interesser og skal medvirke til bl.a. at sikre udvikling og relevans i forhold til afholdelse af ekstern censur og i overensstemmelse med g√¶ldende regels√¶t herfor.

Censorforpersonskabet skal som sagt b√•de p√• arbejdet udvise en adf√¶rd, der er passende i forhold til stillingen. En tilsides√¶ttelse af v√¶rdighedskravet vil som udgangspunkt udg√łre en tjenesteforseelse.

Værdighedskravet knytter sig til den agtelse og tillid, som stillingen som censor kræver. Det kan derfor indgå i vurderingen, at censorforpersonskabsvirket er en særligt betroet stilling, samt en omsorgsforpligtelse i forhold til en korrekt, værdig og retfærdig varetagelse af stillingen som censorforpersonskab.

Et strafbart forhold kan ‚Äď men vil ikke i alle tilf√¶lde ‚Äď v√¶re uforeneligt med stillingen. Andre handlinger eller undladelser kan ogs√• v√¶re i strid med v√¶rdighedskravet.

I tilf√¶lde, hvor du som censorforpersonskab - og i forhold til din opf√łrsel og adf√¶rd - er af en art, som diskvalificerer dit virke, fordi dine handlem√•der ikke kan forenes med virket/hvervet, kan du risikere at blive afbeskikket af Styrelsen efter indstilling og i samarbejde med uddannelsesinstitutionen.

I hver sag foretages altid en konkret vurdering, således at sagen hviler på et sagligt grundlag.

Censorforpersonskaberne som led i kvalitetssikringen

§ 20, stk. 4. Censorformandskabet repræsenterer censorerne i censorkorpset over for ministeriet og uddannelsesinstitutionen eller uddannelsesinstitutionerne.

§ 21. Censorformandskabet skal som led i kvalitetssikringen af uddannelserne

1) indstille censorer til beskikkelse, jf. § 17, stk. 1,
2) r√•dgive uddannelsesinstitutionerne og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen p√• grundlag af censorrapporter, jf. ¬ß 19, nr. 3, om uddannelsernes kvalitet og hensigtsm√¶ssighed i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til videre uddannelsesforl√łb,
3) afgive en årlig beretning til uddannelsesinstitutionerne på baggrund af censorernes rapporter, jf. § 19, nr. 3, der indgår i grundlaget for evalueringer af uddannelsen eller faget,
4) besvare h√łringer om uddannelsernes bekendtg√łrelser og studieordninger og v√¶sentlige √¶ndringer heri, og
5) i √łvrigt v√¶re til r√•dighed for hverv med tilknytning til censorvirksomheden, som formandskabet f√•r tillagt i kraft af andre regler.

§ 22. Censorformandskabet fordeler efter samråd med uddannelsesinstitutionen eller uddannelsesinstitutionerne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset under iagttagelse af reglerne i stk. 2-4.

Stk. 2. Censorerne må ikke være ansat eller inden for de seneste 2 år have været ansat ved den institution, hvor de skal virke som censorer.
Stk. 3. Ved fordeling af censorarbejdet skal det sikres, medmindre s√¶rlige forhold g√łr sig g√¶ldende,
1) at der inddrages censorer fra flere institutioner og censorer fra det relevante arbejdsmarked (aftagercensorer) ved tilrettelæggelse af censuren inden for en given uddannelse, og
2) at der jævnligt inddrages nye censorer ved fordeling af censorarbejdet.
Stk. 4. Det skal i videst muligt omfang undg√•s, at bed√łmmere varetager censuropgaver for hinanden (gensidig censur).
Stk. 5. Efter indstilling fra censorformandskabet kan Uddannelses- og Forskningsstyrelsen fravige stk. 2, når der foreligger særlige omstændigheder.

Danske Erhvervsakademier

Censorsekretariatet som ejes af Danske Erhvervsakademier yder, if√łlge censorbekendtg√łrelsens ¬ß 26, efter forudg√•ende aftale med censorforpersonskabet administrativ og praktisk bistand. Danske Erhvervsakademier d√¶kker desuden udgifterne til censorforpersonskabets og censorernes virke.

§ 26. Uddannelsesinstitutionerne dækker udgifterne til censorformandskabets og censorernes virke. Institutionerne yder efter forudgående aftale med censorformandskabet administrativ og praktisk bistand.

Censorforpersonskaberne versus censorbekendtg√łrelsen

Dette tager prim√¶rt afs√¶t i kapitel 3 i censorbekendtg√łrelsen. Dette kapitel er s√¶rligt essentielt for censorforpersonskabernes virke hos Erhvervsakademierne og Professionsh√łjskolerne, men er som sagt kun et udsnit af den samlede bekendtg√łrelse. Notatet er fortolket i henhold til samspillet imellem, hvorledes praksis finder sted for censorernes virke, censorforpersonskabernes ansvarsomr√•de og i forhold til g√¶ldende lovgivning.

Foruden opgaver dikteret direkte af eksamensbekendtg√łrelsen og censorbekendtg√łrelsen afholder censorforpersonskaberne ogs√• en r√¶kke andre aktiviteter i form af censorforpersonskabsm√łder, netv√¶rksm√łder, √•rligt m√łde i styrelsen, sagsbehandling vedr. afbeskikkelsessager, anken√¶vnsdeltagelse, introduktionsm√łder af nybeskikkede censorer m.fl. Alle aktiviteter er et led i den samlede kvalitetssikring. Censorforpersonskaberne er vigtige bidragsydere til at skabe relevans og ensartethed p√• de tekniske og merkantile uddannelser.

Dannelse af landsdækkende censorkorps

§ 16. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen opretter for hver af de videregående uddannelser et landsdækkende korps af beskikkede censorer. Et censorkorps kan omfatte flere uddannelser, når de er beslægtede, og antallet af censorer begrunder det.

  • Styrelsen beskikker censorerne efter r√•dgivning og vurdering af censorforpersonskaberne. Censorforpersonskaberne skal bl.a. sikre censorkorpset sammens√¶tning i en ligelig fordeling imellem kvinder og m√¶nd, sikre indstilling der repr√¶sentere aftagerfeltet og hvis det er relevant indstille censorer fra udenlandske institutioner

¬ß 17. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen beskikker censorerne til de eksterne pr√łver, efter indstilling fra censorformandskabet i overensstemmelse med kravene i ¬ß 18, stk. 1.

  • Det er styrelsen, der har hjemlen til at beskikke censorer ‚Äď formandskaberne indstiller kun- og kun efter g√¶ldende regler.
  • OBS: Censorforpersonskaberne skal v√¶re opm√¶rksomme p√• den begr√¶nsede kompetence. Indstilling af censorer skal altid ske med afs√¶t i et oplyst grundlag i forhold til ans√łgers kompetencer. Censorforpersonskaberne skal sikre denne praksis igennem censorallokeringssystemet.

Stk. 2. Censorformandskabet r√•df√łrer sig med institutionerne inden indstillingen, der sker under hensyntagen til bestemmelserne i ¬ß 16 og ¬ß 18.

  • Censorforpersonskaberne r√•df√łrer sig med institutionerne forud for ud for indstillingen af censorer til beskikkelse. Censorforpersonskaberne skal have et helhedsorienteret perspektiv rettet mod at erhvervsakademierne skal anvende landsd√¶kkende censorkorps, hvorfor det m√• forst√•s at en enkel institution ikke alene kan definere behovet. Censorforpersonskaberne skal v√¶re proaktive i indstillingen af det samlede censorkorps.
  • OBS: Bestemmelsen er s√•ledes ikke hjemmel til at pege p√• bestemte censorer til konkrete eksaminer.
  • Dette sker l√łbende og efter behov. Det er meget vigtigt at censorforpersonskaberne er i kontakt med uddannelsesinstitutionerne og f√łlger med i den l√łbende udvikling i forhold til eksisterende uddannelser og nye besl√¶gtede uddannelser.
  • Det er styrelsen der har hjemlen til at beskikke censorer ‚Äď formandskaberne indstiller kun- og kun efter g√¶ldende regler
  • Det er vigtigt, at censorforpersonskaberne sikre et passende antal censorer for den kommende 4-√•rige periode. Dette sker i et samspil imellem Censorsekretariatet og censorforpersonskabernes f√¶lles kendskabsgrad i forhold til behovet for beskikkede censorer og i forhold til afholdelse af ekstern censur.
  • Supplerende censorer i perioden sker fx ved √¶ndringer i studieordninger og- eller lign.
  • Det er styrelsen der har hjemlen til at afbeskikke censorer ‚Äď formandskaberne indstiller kun- og kun efter g√¶ldende regler.
  • Ved periodens udl√łb oph√łrer beskikkelsen automatisk, hvorefter at censorerne har mulighed for at s√łge genbeskikkelse.
  • Censorforpersonskaberne har ikke ret til at stille en censor passiv heller ikke selvom en censor er indstillet til afbeskikkelse, dette betyder at censor fortsat skal afvikle evt. allokererede opgaver og liges√• kan tilbydes nye allokeringer.

Stk. 3. Beskikkelse af censorkorps for nye uddannelser sker efter indstilling fra den eller de udbydende institutioner.

Stk. 4. Censorerne beskikkes for 4 √•r ad gangen, og beskikkelsen udl√łber automatisk, jf. dog stk. 5. Ved hver ny beskikkelsesperiode udskiftes mindst en fjerdedel af censorerne i censorkorpset. Det nye censorkorps skal s√•ledes best√• af mindst en fjerdedel ny-beskikkede censorer. Der kan dog inden for perioden beskikkes supplerende censorer.

Stk. 5. Styrelsen kan bringe en censorbeskikkelse til oph√łr inden periodens udl√łb, herunder p√• baggrund af tilsynsoplysninger fra den relevante kompetente myndigheds autorisationsregister.

Stk. 6. Styrelsen kan s√¶tte en censorbeskikkelse i bero, mens styrelsen unders√łger, om der er grundlag for at bringe beskikkelsen til oph√łr.

Censors kvalifikationer og kompetencer

§ 18. En censor skal have

1) indgående og aktuelt kendskab til uddannelseselementets forudsætninger, mål og metoder,
2) specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen, og
3) aktuel viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov.
Stk. 2. Inden en pr√łves afholdelse informerer uddannelsesinstitutionen censor om de g√¶ldende regler for uddannelsen, herunder denne bekendtg√łrelse, samt forsyner censor med andet materiale, der har betydning for censorernes virksomhed.

  • ¬ß18 g√łr sig s√¶rligt interessant i forhold til at et censorforpersonskab indstiller en ans√łger til styrelsen. Det er afg√łrende, at censorforpersonskaberne sikrer, at alle kompetencer er tilstede og disse er dokumenterede inden en ans√łger indstilles til styrelsen. Oplever et censorforpersonskab at ans√łgningen ikke er tilstr√¶kkelig oplyst, er det s√¶rligt essentielt at disse eftersp√łrges ved ans√łger.
  • Det er censorforpersonskabernes opgave gennemg√• censor- og eksaminatorrapporter efter at censor har gennemf√łrt ekstern censur.
  • Bliver censorforpersonskabet opm√¶rksomme p√• forhold der er kritisable eller kritiske i forhold til uddannelses m√•l-, censors kompetencer og eller adf√¶rd, skal dette behandles og skal altid ske i henhold til forvaltningsretlige regler og bestemmelser. Censorforpersonskaberne skal sikre en korrekt sagsbehandling. Sagsbehandlingen skal altid ske p√• et oplyst grundlag koblet med hvilke bestemmelser censorforpersonskabet finder overtr√•dt og med henvisning til g√¶ldende lovgivning inden for omr√•det. Det er vigtigt at alle sagens parter er h√łrt inden indstilling til styrelsen, da dette er en v√¶sentlig del af at sikre det oplyste grundlag. Bem√¶rk at sagens parter skal h√łres indtil at sagen ikke l√¶ngere bringer nye oplysninger, det vil i praksis sige at en h√łring af sagens parter kan finde sted over flere omgange.

§ 19. En beskikket censor skal
1) virke som censor ved uddannelsens, fagets eller fagomr√•dets eksterne pr√łver, jf. ¬ß 24,
2) medvirke ved de opgaver, der er nævnt i § 21,
3) ved eksamensterminens afslutning afgive en rapport om eksamensforl√łbet til uddannelsesinstitutionen og formandskabet, jf. ¬ß 21, stk. 1, nr. 2 og 3, og
4) medvirke ved behandling af klager over pr√łver

Dannelse af censorforpersonskab

§ 20. Censorerne i hvert censorkorps vælger for en 4-årig periode en censorformand og en eller flere næstformænd, jf. dog stk. 2. Det hidtidige censorformandskab afholder valget. Hvis hele det siddende formandskab genopstiller, og der samtidig er andre kandidater til formandskabet, forestås valget af den institution, som varetager sekretariatsfunktionen for det pågældende censorkorps’ formandskab. Ved nye censorkorps afholder den eller de udbydende uddannelsesinstitutioner valget til formand. Resultatet af valget meddeles til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Stk. 2. Ved læreruddannelsen og pædagoguddannelsen udpeges en næstformand inden for hvert fag eller fagområde af fagets eller fagområdets censorer.
Stk. 3. Censorkorpsets formand og næstformand eller næstformænd danner et censorformandskab. Mindst 1 af censorerne i formandskabet skal være aftagercensor.
Stk. 4. Censorformandskabet repræsenterer censorerne i censorkorpset over for ministeriet og uddannelsesinstitutionen eller uddannelsesinstitutionerne.
Stk. 5. En oversigt over censorformændene er tilgængelig på Uddannelses- og Forskningsstyrelsens hjemmeside

  • Det siddende censorforpersonskab i indev√¶rende periode skal v√¶re opm√¶rksomme p√• at det er de, som vurderer samtlige ans√łgninger til kommende periode og efterf√łlgende indstiller ans√łgere til beskikkelse ved styrelsen.
  • Hvis b√•de censorforperson og censorn√¶stforperson √łnsker at genopstille deres kandidatur til kommende periode er det i praksis Censorsekretariatet der afholder valget.
  • Dog er det altid Censorsekretariatet der varetager den administrative del af censorforpersonskabsvalget, uanset om der er tale om en genopstilling eller om det er f√łrste gang at en kandidat melder sit kandidatur. Censorsekretariatet meddeler styrelsen valgets resultat og offentligg√łr efterf√łlgende resultatet p√• Censorsekretariatets hjemmeside.
  • Censorforpersonskabet skal v√¶re opm√¶rksomme p√• at censorernes beskikkelse for indev√¶rende periode oph√łrer automatisk.
  • Hvis en censor ans√łger om genbeskikkelse og denne afvises, er censorforpersonskabet forpligtet til at komme med en begrundelse herfor i henhold til g√¶ldende bestemmelser.
Censorforpersonskabernes ansvarsområde

§ 20, stk. 4. Censorformandskabet repræsenterer censorerne i censorkorpset over for ministeriet og uddannelsesinstitutionen eller uddannelsesinstitutionerne.

OBS: Bemærk at formålet med denne regel er kvalitetssikring af uddannelserne

§ 21. Censorformandskabet skal som led i kvalitetssikringen af uddannelserne
1) indstille censorer til beskikkelse, jf. § 17, stk. 1,
2) r√•dgive uddannelsesinstitutionerne og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen p√• grundlag af censorrapporter, jf. ¬ß 19, nr. 3, om uddannelsernes kvalitet og hensigtsm√¶ssighed i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til videre uddannelsesforl√łb

  • Det forekommer at denne regel hjemler m√łder p√• institutionerne p√• grundlag af rapporteringer, dette kan i praksis betyde at censorforpersonskabet skal indkalde til fx evalueringsm√łde med institutionen, ofte vil dette v√¶re med uddannelsesnetv√¶rket at disse m√łder afholdes
  • Dette er hj√łrnestenen i evalueringen, idet vi her har et godt datagrundlag med afs√¶t i censorernes- og eksaminatorernes rapporter. Denne √•rlige beretning er et vigtigt bidrag til den samlede kvalitetssikring og ikke mindst et bidrag til institutionernes akkreditering.
  • Vurderer et censorforpersonskab at der er behov for yderligere dataindsamling for at kunne levere en oplyst og saglig √•rsindberetning til uddannelsesinstitutionerne er der mulighed for at foretage supplerende surveys i samarbejde med Censorsekretariatet, som vil bist√• med det administrative.
  • Censorforpersonskabet er forpligtet til at besvare h√łringer som enten styrelsen eller uddannelsesinstitutionen sender til censorforpersonskaberne. Censorforpersonskabernes fagspecifikke viden inden for faget og/eller omr√•det vil inddrages i de videre overvejelser i forhold til fx den endelige eksamensbekendtg√łrelse eller studieordning.
  • Der vil i censorforpersonskabets virke optr√¶de ad hoc-opgaver, herunder eksempelvis fagspecifikke m√łder, henvendelser fra styrelsen, censorer, Censorsekretariatet, uddannelsesinstitutionerne m.fl. relevante interessentgrupper. Dette vil ske l√łbende og i hele perioden.

3) afgive en årlig beretning til uddannelsesinstitutionerne på baggrund af censorernes rapporter, jf. § 19, nr. 3, der indgår i grundlaget for evalueringer af uddannelsen eller faget
4) besvare h√łringer om uddannelsernes bekendtg√łrelser og studieordninger og v√¶sentlige √¶ndringer heri, og
5) i √łvrigt v√¶re til r√•dighed for hverv med tilknytning til censorvirksomheden, som formandskabet f√•r tillagt i kraft af andre regler.

  • Censorforpersonskabet er forpligtet til at besvare h√łringer, som enten styrelsen eller uddannelsesinstitutionen sender til censorforpersonskaberne. Censorforpersonskabernes fagspecifikke viden inden for faget og/eller omr√•det vil inddrages i de videre overvejelser i forhold til fx den g√¶ldende eksamensbekendtg√łrelse eller studieordning.
  • Der vil i censorforpersonskabets virke optr√¶de ad hoc-opgaver, herunder eksempelvis fagspecifikke m√łder, henvendelser fra styrelsen, censorer, Censorsekretariatet, uddannelsesinstitutionerne m.fl. relevante interessentgrupper. Dette vil ske l√łbende og i hele perioden.
Ekstern censur

§ 22. Censorformandskabet fordeler efter samråd med uddannelsesinstitutionen eller uddannelsesinstitutionerne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset under iagttagelse af reglerne i stk. 2-4.

  • Censorsekretariatet yder administrativ bistand til censorforpersonskaberne i forhold til allokering af ekstern censur. Sekretariatet fungere som koordinerende bindeled imellem censor og uddannelsesinstitutionen. Censorsekretariatet vil l√łbende rette henvendelse til censorforpersonskaberne i forhold til at indhente relevant fagspecifik viden i forhold til at varetage den n√łdvendige allokeringer p√• vegne af censorforpersonskaberne.
  • Censorsekretariat vil i mangel p√• censorer i forhold til en forst√•ende allokering rette henvendelse til censorforpersonskabet, s√•fremt at der viser sig et behov for at inddrage fagspecifikke kompetencer inden for faget eller omr√•det.
  • Dette sikre censorallokeringssystemet ud fra indtastede data, herunder hensynet til censorers ans√¶ttelsesforhold. Dog skal den allokerede censor og uddannelsesinstitutionerne generelt altid v√¶re opm√¶rksomme p√• at allokeringssystemet kun kan foretage kontrol ud fra indtastede data, hvorfor de involverede altid er forpligtet til at oplyse Censorsekretariatet, s√•fremt der opst√•r inhabilitet omkring censoratet.
  • Allokeringssystemet sikre dette ud fra indtastet allokeringsalgoritme og som er jf. g√¶ldende retningslinjer for omr√•det, dog skal det bem√¶rkes at censor altid har ret til at frasige sig en foresp√łrgsel om et forest√•ende censorat.
  • Allokeringssystemet opererer uafh√¶ngigt og tager ikke hensyn til forudg√•ende aftaler, hvilket i praksis betyder at subjektive foresp√łrgsler om samme ikke bliver indfriet.
  • Kun styrelse kan diktere dette, Censorsekretariatet som yder administrativ bistand p√• vegne af censorforpersonskaberne, kan ikke fravige denne bestemmelse kun efter afg√łrelse fra styrelsen.
  • I praksis er det meget vigtigt at uddannelsesinstitutionen i udpegningen af ny censor overholder g√¶ldende bestemmelser fx, m√• censor heller ikke i s√•danne tilf√¶lde v√¶re ansat p√• eksamensafholdende institution, ej heller v√¶re uden fagspecifik viden. Det er yderst vigtigt at Censorsekretariatet f√•r √łjebliklig besked om at censor er udpeget, s√•ledes at Censorsekretariatet p√• vegne af censorforpersonskaberne kan sikre de n√łdvendige foranstaltninger i forhold til bestemmelserne omkring en ad beskikkelse.

Stk. 2. Censorerne må ikke være ansat eller inden for de seneste 2 år have været ansat ved den institution, hvor de skal virke som censorer.
Stk. 3. Ved fordeling af censorarbejdet skal det sikres, medmindre s√¶rlige forhold g√łr sig g√¶ldende,
1) at der inddrages censorer fra flere institutioner og censorer fra det relevante arbejdsmarked (aftagercensorer) ved tilrettelæggelse af censuren inden for en given uddannelse, og
2) at der jævnligt inddrages nye censorer ved fordeling af censorarbejdet.
Stk. 4. Det skal i videst muligt omfang undg√•s, at bed√łmmere varetager censuropgaver for hinanden (gensidig censur).
Stk. 5. Efter indstilling fra censorformandskabet kan Uddannelses- og Forskningsstyrelsen fravige stk. 2, når der foreligger særlige omstændigheder.

§ 23. Ved en censors pludselige forfald eller lignende, hvor det ikke har været muligt at tilkalde en censor, udpeger uddannelsesinstitutionen en person til censor, som opfylder kravene i § 18 og § 22, stk. 2-4. Institutionen skal hurtigst muligt orientere censorformandskabet om udpegningen.

  • I praksis er det meget vigtigt at uddannelsesinstitutionen i udpegningen af ny censor overholder g√¶ldende bestemmelser fx, m√• censor heller ikke i s√•danne tilf√¶lde v√¶re ansat p√• eksamensafholdende institution, ej heller v√¶re uden fagspecifik viden. Det er yderst vigtigt at Censorsekretariatet f√•r √łjebliklig besked om at censor er udpeget, s√•ledes at Censorsekretariatet p√• vegne af censorforpersonskaberne kan sikre de n√łdvendige foranstaltninger i forhold til bestemmelserne omkring en ad hoc beskikkelse.
Censors rolle

§ 24. Censor skal

1) p√•se, at pr√łverne er i overensstemmelse med de m√•l og √łvrige krav, som er fastsat i bekendtg√łrelser eller i henhold til bekendtg√łrelser,
2) medvirke til og p√•se, at pr√łverne gennemf√łres i overensstemmelse med de g√¶ldende regler, og
3) medvirke til og p√•se, at de studerende f√•r en ensartet og retf√¶rdig behandling, og at deres pr√¶stationer f√•r en p√•lidelig bed√łmmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og √łvrige regler for uddannelsen.

Censors vigtigste rolle er som sagt at bidrage til kvalitetssikring og ensartethed på uddannelsen.

  • At den studerende f√•r en fair og uvildig bed√łmmelse.
  • At uddannelsernes pr√łver sker i overensstemmelse med fastsatte m√•l og krav.
  • At pr√łverne gennemf√łres i overensstemmelse med g√¶ldende regler.
  • At du som censor lever op til v√¶rdighedskr√¶vet.
Censorrapporter og årsberetning

Stk. 2. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i stk. 1, ikke er opfyldt, afgiver censor indberetning herom til institutionen med kopi til censorformandskabet.

  • I praksis skal censor efter endt censur udfylde en censorrapport via allokeringssystemet. Rapporten vil herefter automatisk v√¶re tilg√¶ngelig for henholdsvis:
    • Censor selv
    • Eksaminator
    • Censorforpersonskabet
    • Uddannelsesinstitutionen
    • Censorsekretariatet
  • OBS censorrapporten danner bl.a. grundlag for censorforpersonskabernes √•rsberetning til uddannelsesinstitutionerne.
  • Censor og eksaminator skal igennem forl√łbet g√łre notater om pr√¶sentationer og karakterfasts√¶ttelse. Notaterne skal opbevares i √©t √•r, og er til personlig brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Censorer skal endvidere v√¶re opm√¶rksom p√•, at de studerende kan bede om aktindsigt i selve noterne i forbindelse med en evt. klagesag
  • Censor skal altid v√¶re opm√¶rksomme p√• at der foruden g√¶ldende studieordning og eksamensbekendtg√łrelsen ogs√• skal v√¶re opm√¶rksom p√• anden lovgivning som supplere disse, fx forvaltningsloven, tjenestemandsloven, karakterbekendtg√łrelse m.fl.

Stk. 3. Censor og eksaminator skal g√łre notater om pr√¶stationen og karakterfasts√¶ttelsen til brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i mindst 1 √•r, og herudover indtil en eventuel klagesag er afsluttet.
Stk. 4. Censorernes virke er omfattet af de forvaltningsretlige regler, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt.

  • Censor skal altid v√¶re opm√¶rksomme p√• at der foruden g√¶ldende studieordning og eksamensbekendtg√łrelsen ogs√• skal v√¶re opm√¶rksom p√• anden lovgivning som supplerer disse, herunder eksempelvis forvaltningsloven, tjenestemandsloven, karakterbekendtg√łrelse m.fl.
Censorinstitutionens oplysningspligt til censorerne

¬ß 25. Institutionen opretter hjemmesider, hvor censorkorpsets medlemmer har adgang til opdaterede oplysninger om de uddannelser eller centrale fag, der er relevante for dem, herunder denne bekendtg√łrelse, karakterbekendtg√łrelsen og uddannelsens studieordning, samt andet materiale, der har betydning for censorernes virksomhed.

  • Hver uddannelsesinstitution skal have oplysninger tilg√¶ngelig for censor p√• deres hjemmeside, s√•ledes at censor har alle n√łdvendige oplysninger til r√•dighed. Censorsekretariat s√łger at oplyse eller henvise til g√¶ldende regler, s√•ledes at censor ogs√• denne vej kan sikre de n√łdvendige oplysninger.
  • N√•r en allokering har fundet sted, er det den eksamensafholdende institution der i praksis foretager efterf√łlgende kontakt til censor. Her er det vigtigt, at institutionen forsyner censor med al n√łdvendig information og materiale. Hvis censor konstaterer mangel p√• oplysninger, anbefaler Censorsekretariatet, at censor hurtigst muligt tager kontakt til institutionen herom.

Stk. 2. Institutionen skal forud for de enkelte censuropgaver forsyne censorerne med det materiale, der er n√łdvendigt for, at censorerne kan varetage opgaverne.

  • N√•r en allokering har fundet sted, er det den eksamensafholdende institution der i praksis foretager efterf√łlgende kontakt til censor. Her er det vigtigt, at institutionen forsyner censor med al n√łdvendig information og materiale. Hvis censor konstaterer mangel p√• oplysninger, anbefaler Censorsekretariatet, at censor hurtigst muligt tager kontakt til institutionen herom.
Dækning af udgifter til censorforpersonskabsvirket og censorernes virke

§ 26. Uddannelsesinstitutionerne dækker udgifterne til censorformandskabets og censorernes virke. Institutionerne yder efter forudgående aftale med censorformandskabet administrativ og praktisk bistand.

  • Censorforpersonskaberne honoreres engang √•rligt af Danske Erhvervsakademier, administrationen af denne fortages af Censorsekretariatet.
  • Andre udgifter i form af afholdte aktiviteter aftales af censorforpersonskaberne og med Censorsekretariatet.
  • Tjenesterejser udbetales l√łbende og efter g√¶ldende regler.
  • Ekstern censur afregnes af den eksamensafholde institution og i henhold til censorcirkul√¶ret.
  • Anken√¶vnsdeltagelse afholdes delvist af Censorsekretariatet og den eksamensafholdende institution.
    • Censorsekretariatet afholder udgiften for de udpegede censorer.
      Uddannelsesinstitutionen afholder udgiften for dem, der udpeges af institutionen
Vejledning til din profil på www.censorsekretariatet.dk

Herunder er der en vejledning til, hvordan du bruger vores hjemmeside og din profil herp√•. Har du sp√łrgsm√•l i forbindelse med dit virke som censorforperson eller censorn√¶stforperson, er du altid velkommen til at kontakte Censorsekretariatet.

Fil
Vejledning til din profil på www.censorsekretariatet.dk
Vejledning til opsætning af mailpostkasser i Outlook

Nedenfor kan du finde en vejledning til, hvordan du kan tilf√łje f√¶llespostkassen og din individuelle postkasse i Outlook, hvis du bruger denne som din foretrukne mailpostkasse. I den forbindelse skal du v√¶lge vejledningen om 'Tilf√łjelse af Censorsekretariatets f√¶llespostkasse i Outlook'. Hvis dette ikke er tilf√¶ldet, kan du g√łre brug af vejledningen om 'Log p√• Censorsekretariatets f√¶llespostkasse via webmail'. V√¶r dog opm√¶rksom p√•, at du skal foretage proceduren i denne vejledning, hver gang du vil tjekke mails.

Ovenst√•ende informationer fremg√•r ogs√• √łverst i den enkelte vejledning.

Fil
Tilf√łjelse af Censorsekretariatets f√¶llespostkasse i Outlook
Log på Censorsekretariatets fællespostkasse via webmail
Honorar til forpersonskaberne

Som censorforperson eller censorn√¶stforperson f√•r man udbetalt sit honorar en gang om √•ret. √ėvrige udgifter indberettes og udbetales l√łbende. Det kan f.eks. v√¶re rejseafregning i forbindelse med m√łder, specifikke opgaver f.eks. nedsat arbejdsgruppe, anken√¶vnsdeltagelse mv.

Nedenfor kan man hente blanketter til honorering af aktiviteter i form af m√łder, anken√¶vnsdeltagelse mv. som udfyldes og sendes underskrevet til Censorsekretariatet. Nedenst√•ende blanketter og informationer er kun til brug for formandskaberne.

V√¶r opm√¶rksom p√• at ved censorm√łder, censorforpersonskabsm√łder og andre m√łder, hvor der deltages i rollen som censorforperson, honoreres der for rejseomkostninger og k√łrselstid. M√łdedeltagelsen og evt. forberedelse hertil indg√•r i det √•rlige honorar.

Yderligere forklaring p√• den √•rlige honorering og l√łbende afregning af andre udgifter kan findes i dokumentet ‚ÄĚPrincipper for honorering‚ÄĚ. Nedest√•ende er link til blanketter til afregning.

Denne blanket er til l√łbende honorering (fx anken√¶vnsdeltagelse, arbejdsgrupper, transportudgifter ifm. m√łder):
Timeopg√łrelse A-indkomst https://ucn.ditmerflex.dk/ucn/Opret/2cdda9c0aa2f6/
Timeopg√łrelse B-indkomst https://ucn.ditmerflex.dk/ucn/Opret/2d1029ddf0266/

Denne blanket er den årlige honorering:
Honorering af forpersonskaberne A-indkomst https://ucn.ditmerflex.dk/ucn/Opret/2d10b9952eb44/
Honorering af forpersonskaberne B-indkomst https://ucn.ditmerflex.dk/ucn/Opret/2d10de9f7c9b5/

OBS:
V√¶r opm√¶rksom p√•, at de fastsatte opgaver som censorforperson/censorn√¶stforperson skal angives i den √•rlige honorering og IKKE i timeopg√łrelsesblanketten. Er du i tvivl, kig i dokumentet "principper for honorering", hvor det er beskrevet mere tydeligt.

Fil
Principper for honorering
Dækning af censorforpersonskabernes tjenesterejser
Specificering af timeforbrug - ark til registering
Referater fra censorforpersonskabsm√łder